Ben

Gener i benet dækker over alt fra smerter i hofte, knæ, ankel og fod samt de tilhørende strukturer som f.eks. ledbånd og muskler. Disse gener kan opstå som følge af en pludselig skade, overbelastning eller gigt, og det er vigtigt at bryde disse gener for ikke at overbelaste andre led i ben og ryg. De fleste gener i benet kan påvirkes positivt ved en rigtig tilrettelagt træning. Kraftige smerter eller dårlig funktion i benet er ikke en hindring for at udføre og få gavn af træning. De nyeste anbefalinger siger MINDRE OPERATION; MERE TRÆNING.

 

Basistræning

Ben 1

 

Hvis du har kraftige bensmerter og stærkt begrænset bevægelighed, har du brug for at lære noget om aflastningsstillinger og hvilke øvelser, du kan og bør lave. Træning i denne fase er vigtig, dels fordi det smertefulde område har godt af at blive bevæget og brugt og dels for at forebygge nogle af de følgevirkninger, der kommer ved at være inaktiv over længere tid. Træningen på dette hold foregår i et roligt tempo. Der er plads til dine hensyn, og vi træner uden at forværre smerterne.

Træningstider: Ring 43542161

 

Forudsætningstræning

Ben 2

 

Hvis du har moderate bensmerter og måske begrænset bevægelighed, er det vigtigt, at du kommer i gang med at træne egentlig styrke- og udholdenhedstræning. Som regel vil det også være hensigtsmæssigt at lave øvelser, der både forbedrer bevægeligheden, stabiliteten og koordinationen i det påvirkede område. Træningen på dette hold giver bedst udbytte, hvis intensiteten er relativ høj, men fysioterapeuten sikrer naturligvis, at der tages hensyn til dig.

Træningstider: Ring 43542161

 

Funktionel træning

Ben 3

 

Når du har lette til moderate bensmerter og/eller let begrænset bevægelighed, er det vigtigt, at din træning bliver mere funktionel. Det betyder, at du skal til at lave mere komplekse benøvelser, hvor der stilles større krav til koordination med arme og ben. Øvelserne skal ruste dig til en hverdag med job og fritidsinteresser og skal på sigt virke forebyggende på nye bensmerter. Træningen på dette hold foregår ved høj intensitet og stiller store krav til deltagernes motivation. Smertegrænsen udfordres jævnligt, men dine grænser respekteres naturligvis.
På dette hold træner du sammen med personer med rygproblemer.

Træningstider: Ring 43542161