Nakke

Nakkegener dækker alt fra smerter i nakken, udstråling til skulderregionen, hovedpine og nedsat bevægelighed i nakken. Nogle oplever, at smerterne er værst ved stillesiddende aktiviteter, mens andre synes, at bestemte bevægelser forværrer symptomerne. Blandt forskerne er der enighed om, at uanset om årsagen er muskelspændinger, gigt eller endog piskesmæld, så er den rette kombination af smertestillende medicin samt fysioterapeutisk behandling og træning den bedste måde for at opnå smertelindring og forbedring af funktionsniveauet.

 

Basistræning

Nakke 1

 

Hvis du har kraftige nakkesmerter, måske endda med udstråling til arm, har du brug for at lære noget om aflastningsstillinger og hvilke øvelser, du kan og bør lave. Træning i denne fase er vigtig, dels fordi det smertefulde område har godt af at blive bevæget og brugt og dels for at forebygge nogle af de følgevirkninger, der kommer ved at være inaktiv over længere tid. Træningen på dette hold foregår i et roligt tempo. Der er plads til dine hensyn, og vi træner uden at forværre smerterne.

Træningstider: Ring 43542161

 

Forudsætningstræning

Nakke 2

 

Hvis du har moderate nakkesmerter og måske endda lidt udstråling til skulder og overarm, er det vigtigt, at du kommer i gang med at træne egentlig styrke- og udholdenhedstræning. Som regel vil det også være hensigtsmæssigt at lave øvelser, der forbedrer bevægeligheden i visse dele af nakken, men samtidig forbedrer stabiliteten i andre dele af nakken. Træningen på dette hold giver bedst udbytte, hvis intensiteten er relativ høj, men fysioterapeuten sikrer naturligvis, at der tages hensyn til dig.

Træningstider: Ring 43542161

 

Funktionel træning

Nakke 3

 

Når du har lette til moderate nakkegener, er det vigtigt, at din træning bliver mere funktionel. Det betyder, at du skal til at lave mere komplekse nakkeøvelser, hvor der stilles større krav til koordination med arme og ben. Øvelserne skal ruste dig til en hverdag med job og fritidsinteresser og skal på sigt virke forebyggende på nye nakkegener. Træningen på dette hold foregår ved høj intensitet og stiller store krav til deltagernes motivation. Smertegrænsen udfordres jævnligt, men dine grænser respekteres naturligvis. På dette hold træner du sammen med personer med armproblemer.

Træningstider: Ring 43542161