Osteopati

Osteopati er en medicinsk videnskab, som benytter sig af manuelle teknikker til diagnose og behandling. Studiet som Osteopat er et 5 årigt deltids studie for uddannede læger, kiropraktorer og fysioterapeuter.

 

Osteopati kaldes også for manuel medicin, da behandleren udelukkende bruger hænderne til at behandle med.

Osteopatien adskiller sig fra andre behandlingstyper ved at kroppen ses som en helhed hvor alle strukturer kan påvirke hinanden. For at kroppen kan fungere optimalt, skal alle led kunne bevæge sig så tæt på optimalt som muligt.

En nedsat bevægelighed i lænd/bækken eller nedsat tarmfunktion (oppustet, øget luft i tarmen…) kan f.eks. give sig til udtryk som kolik hos spædbørn og hovedpine/migræne hos voksne.

Hos nogle kan låsninger i fodens led (efter forstuvning) medføre stramninger i musklerne i benet, der på sigt kan give lændesmerter og hos andre kan dette medføre øm stiv nakke/hovedpine.

På baggrund af grundig snak om symptomerne, grundig undersøgelse og viden om kroppens sammenhænge kan Osteopaten lede efter årsagen til symptomerne hos hver enkelt patient.